Dit køkken som udstillingsrum

skuffer med glasflader tilfører den ultimative elegance til dit køkken

Indenfor design arbejder man nu med glas som flade til skuffer og aflukker i køkkener. Glasset giver en lethed og smuk elegance til køkkenet, så elementerne virker mindre tunge.

Ultimativ elegance

Glas tilfører enhver del af boligen et let og luftigt udtryk. Især køkkenet har godt af den type "løft", fordi der ofte er mange ting i et køkken. Midt i kopper, pander og gafler strømliner en flade af glas udtrykket, uden at "larme".

Glasset kan både være i den klassiske, gennemsigtige finish, men du kan også vælge f.eks. røget, tonet eller farvet glas for et lidt mere visuelt stimulerende islæt. Glasset kan også være både mat, glat, eller en blanding for at give mere dynamik.

Nemmere at holde rent

Hvis man bruger lamineret glas til skufferne, kommer der ikke så nemt ridser i, og så er glas faktisk lettere at gøre rent end f.eks. mange typer træ. Glasset har en helt glat overflade, som karkluden let kan køres henover.

Ikke så dyrt som du tror

Et godt køkkenelement, uanset materiale, koster penge. Sådan er det med kvalitet. Men p.g.a glas' fine struktur og skrøbelige udseende, har glas som materiale fået rygte for at være meget dyrt.

Imidlertid er glas ikke dyrere end f.eks. træ, og glas holder ofte langt længere end træ i køkkenet, da glas ikke bliver slidt på samme måde og f.eks. ikke går i forrådnelse.

Toyo Kitchen Style: "Finesse"

den japanske designer Tokujin Yoshioka har lavet en køkkenø med gennemsigtige flader, så køkkenets mange smukke redskaber bliver udstillingsobjekter frem for kun at være funktionelle.

Designet er i gråt røget glas, der giver en elegant, mørk glød til udtrykket. Designet hedder Finesse og er produceret af Toyo Kitchen Style. Se Tokujin Yoshiokas værk her.

 Læs mere: