Gulvglas, glastrapper og trin

Der er ingen grund til at træde varsomt med en glastrappe, lavet af en rigtig glarmester. Glarmesteren ved præcis, hvordan en trappe skal bygges så den er stabil og slidstærk –og samtidig ligner den rene luft.

En glastrappe er en smuk detalje, der bringer dig sikkert op og ned –uden at sjæle dagslys og fornemmelse af rum. Hvis udtrykket skal være endnu mere luftigt, kan du nøjes med trinene, der optager minimal plads.


Gulvglas bidrager til deling af dagslyset gennem hele bygningen, så der er mindre behov for kunstig belysning indendørs. Samtidig er gulvglas en spændende måde at holde rummet åbent på, så ovenpå og nedenunder ikke virker så adskilt.


Glarmesteren monterer gulvglasset, så det kan holde til det samme som et almindeligt gulv –bare helt i glas.

Sikkerhedsglas

Når glarmesteren monterer glas i gulvet eller som en glastrappe, bruger han sikkerhedsglas. Sikkerhedsglas er lamineret, så det bliver mere hårdført og bedre kan modstå bl.a. vægten af mennesker. Samtidig sørger laminatet for, at hvis glasset skulle gå itu, holdes det sammen alligevel - og gør det sværere at skære sig på.

Grønt eller gennemsigtigt glas i gulvet?

Gulvglas er flere lag glas, der er lagt sammen med laminat. Når mange lag almindeligt glas lægges sammen, får det et grønligt skær.

Det gør det p.g.a jernindholdet i glasset.

Hvis du gerne vil have lagt gulvglas, der er helt transparent og farveløst, kan du vælge jernfattigt glas. Det holder sig gennemsigtigt, uanset hvor mange lag der er.

Find din glarmester ->

Specialkonstruktioner ->

Glasskader ->

Glasværn ->

Døre og indgangspartier ->

Glasfacader ->

Glasarbejde til hele boligen ->