Indramning

En professionel indramning tager højde for motiv, omgivelser, materiale og æstetik

Når du får en glarmester til at hjælpe dig med indramningen af dine billeder, fotos, tekstiler eller genstande, får du en professioel løsning der holder.

De vigtigste fordele ved at lade en glarmester stå for indramningen er:

  • Godt materiale i høj kvalitet uden unødig kemi
  • Smukt materiale der passer til motiv og omgivelser
  • Holdbar indramning, der hjælper med at bevare motivet

Glarmesterens rammer er i træ af høj kvalitet eller i standhaftigt aluminium. Glarmesteren hjælper dig med at finde den løsning, der er smukkest og mest hensigtsmæssig, både hvad angår motiv, pris, omgivelser og din personlige smag. Du kan også medbringe din egen ramme, hvor du ønsker at få skiftet motivet eller få isat nyt glas.

Fotografier og plakater

 

Det er tit en god idé at få sat fotos og plakater op i et passepartout. Det er et stykke karton der tilpasser motivet til rammen. Hvis motivet er spraglet og har mange farver kan rammen være mere afdæmpet. Man kan vælge ramme ud fra, hvad der ellers er i omgivelserne: -f.eks. en lys træramme, hvis man har meget lyst træ i interiøret.

3 spørgsmål du kan tale med glarmesteren om:

  • Træ eller aluminiumsramme?
  • Dekoreret eller neutral?
  • Med eller uden karton og ekstra kant? 
indramning

 Malerier

 

En indramning skal beskytte motivet og komplimentere det æstetisk. Alt afhængig af maling og lærredstype, er det nødvendigt at tage højde for malingens holdbarhed og maleriets alder. Glarmesteren kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan du bedst beskytter dine malerier. Uanset om det er børnenes fingermaling eller en ægte Monet, du vil have indrammet.

3 spørgsmål du kan tale med din glarmester om:

  • Skal rammen være en del af kunstværket, eller skal den træde i baggrunden?
  • Skal maleriet holde 500 år endnu -eller er 100 nok?
  • Er maleriet særligt skrøbeligt p.g.a. alder eller malingtype? 
maleri

 Grafik 

 

Indramning af grafik er en kunst i sig selv. Indramning skal tage stort hensyn til konservering af motivet og til den kunstneriske komposition. Derfor er det vigtigt at have en dialog med glarmesteren om materiale og omgivelser, så det grafiske tryk får så gode vilkår som muligt.

3 spørgsmål du kan tale med glarmesteren om:

  • Hvilket materiale er trykket lavet i, og hvordan passer det med rammens materiale?
  • Skal rammen have en særegen tekstur og farve, eller skal den virke neutralt mod motivet?
  • Skal trykket kunne tages ud igen uden at blive beskadiget?
grafik

Genstande

Vil du bevare din brudebuket i en smuk og holbar ramme? Så skal du have fat i en glarmester.

Der er meget vide grænser for, hvad der kan indrammes. En 3D-indramning af en genstand kan enten være af humoristisk karakter, eller det kan være for at skåne genstanden og vise den frem. Uanset hvad du ønsker indrammet, kan glarmesteren hjælpe dig med at finde den løsning der passer dig.

3 spørgsmål du kan tale med glarmesteren om:

  • Hvilken baggrund skal der være, f.eks. passepartout eller et billede som baggrund?
  • Hvor dyb må rammen være?
  • Hvilken form skal rammen have? 
rød_stjerne_3d

 Tekstil

Hos glarmesteren kan du få indrammet broderi, strik, sytøj og det meste andet tekstil. Glarmesteren opspænder tekstilet, så det sidder pænt i rammen uden at falde sammen. Indramningen sørger for at tekstilet ikke bliver beskidt eller støvet.

3 spørgsmål du kan tale med glarmesteren om:

  • Skal motivet være omgivet af et passepartout?
  • Skal rammen understøtte motivets stoflighed, feks. med en blød træramme?
  • Skal glasset trykke motivet fladt, eller skal det have rum til at fylde?
tekstil_indrammet

Rammehåndværk ->

Find din rammehåndværker ->