Forsatsvinduer eller koblede rammer?

Fordele og ulemper

Forsatsvinduer

Forsatsvinduer er et ekstra vindue, der monteres i den eksisterende vindueskarm. Ofte åbnes forsatsvinduer indad eller skydes til siden. Det oprindelige vindue åbner fortsat udad.

Forsatsløsninger er ofte lette at eftermontere og er grundet større afstand mellem de yderste og inderste glas effektive til støjdæmpning.

Koblede rammer

Koblede rammer monteres direkte på den oplukkelige ramme. Dermed er der kun en ramme, der skal åbnes, når der luftes ud.
Koblede rammer fylder mindre end forsatsvinduer.

Eftermontering kan være sværere end ved forsatsvinduer, og støjdæmpningen er ikke lige så god, da afstanden mellem glassene er mindre.