Forsatsvinduer

Forsatsløsninger holder støjen ude og varmen inde i ældre bygninger og nybyggerier

En forsatsløsning er en ekstra rude, der er monteret inden for vindueskarmen. Afstanden mellem det almindelige vindue og forsatsen gør, at støj fra gaden har svært ved at slippe ind -og varmen har svært ved at slippe ud.

Forsatsvinduer - bedst mod støj 


Med en bolig i byen bliver man konstant udsat for støj fra trafik og gadens liv,  og det kan være svært at lukke især trafikstøjen ude i boligen. Her er en forsatsløsning den absolut bedste måde at skærme for støjen på. Forsatsen fungerer som et ekstra lag, larmen skal igennem, før den trænger ind i boligen.

Vekslingen mellem fast materiale og luft, som støjen skal passere, svækker støjen. Derfor er afstanden mellem vinduet og forsatsen god mod støj.  

 

moderne forsats

 Den moderne forsatsløsning

Mange ældre bygninger har forsatsvinduer, da forsatsløsningen understøtter isolering for støj og kulde, og samtidig gør det muligt at bevare de gamle vinduer.

I mere moderne bygninger og i helt nye byggerier, kan det også være en fordel at få monteret en forsatsløsning.

Udover at skærme for støjen, hjælper forsatsen med at holde på varmen, og kan i sidste ende spare både dig og miljøet for at fyre for fuglene.

En moderne forsatsløsning er især en god idé i byen, hvor støjen ud til vejen kan være en markant gene komfort- og helbredsmæssigt.

Forsatsvindue

 Bevar de gamle vinduer

Tidligere, inden termoruden kom til, var forsatsvinduer den foretrukne måde at holde indeklimaet behageligt på.

Derfor har mange fredede og bevaringsværdige bygninger forsatsløsninger, der understøtter isoleringen i de gamle bygninger. Forsatsløsningen bevarer de gamle vinduer og den originale arkitektur, samtidig med at vinduet holder godt på varmen. Originale vinduer er ofte med til at øge bygningens salgsværdi.

En forsatsløsning med et eller to lag energiglas er ideel, hvis du gerne vil beholde de gamle vinduer, men samtidig har behov for at skærme mere for støj og kulde. Det gamle vindue består, og forsatsen bidrager med den nødvendige isolering.

Gamle forsatsløsninger kan godt renoveres - ofte består en renovering i, at ruderne skiftes til energiruder, tætningslisterne skiftes ud og metalvriderne, der skal lukke vinduet, bliver skiftet, så de kan lukke helt tæt.

gamle vinduer

Tæthed er vigtigt

Det er vigtigt at forsatsløsningen slutter helt tæt. Det sørger glarmesteren for, ved at bruge bløde tætningslister og gode metalvridere.

Hvis løsningen ikker helt tæt, vil varm og fugtig luft trænge ud mellem forsatsløsningen og det almindelige vindue. Det almindelige vindue vil være koldt, og den varme luft inde fra rummet vil danne kondens, dvs. dug, på indersiden af ruden. Det kan give fugtskader og med tiden danne skimmelsvamp på vinduet.

Derfor er det vigtigt med bløde tætningslister og en god lukkeanordning -f.eks. et håndtag eller en metalvrider.

forsatsvindue

Beregn din forsatsløsning ->

Find din glarmester ->

Rengøring af glas ->

Sådan undgår du glasskader ->