AGF

Administrationsfond for Glarmestrenes Fonde

De fonde Glarmesterlauget administrerer er samlet i AGF. 

De oprindelige fonde er: 
C.L. Christiansens fond, Understøttelsesfonden, 
K. Guhles fond og Fond til uddannelse og oplysning

Formålene for de underliggende fonde er bevaret og det er fortsat disse, der uddeles midler efter.

C.L. Christiansens fond
Fondens formål er yde støtte til håndværksmestre og indehavere, fortrinsvis indenfor glasbranchen. Støtten gives til oplysning og uddannelse, herunder også uddannelse med henblik på etablering som selvstændig og som støtte til selvstændige, som er blevet bragt i økonomisk vanskelighed grundet helbredsforhold, ulykke eller uforskyldt forretningsmæssig uheld.

Understøttelsesfonden

Fondens formål er at yde støtte til værdigt trængende laugsmedlemmer og personer med tilknytning til håndværkerstanden udenfor Glarmesterlaugets medlemskreds eller disses efterladte.

K. Guhles fond

Fondes formål er at uddele legater til unge glarmestre, som ønsker at videreuddanne sig i udlandet.

Fond til uddannelse og oplysning

Fondens formål er at anvende afkastet til informationsopgaver, anden kulturel virksomhed eller til kurser for mestre og elever.

Andre legater og fonde

Ud over AGF så er der også andre legater og fonde, der er relevante for glarmestre.

Håndværkerstiftelsen af 1835

Håndværkerstiftelsen uddeler legater til gamle og værdigt trængende håndværksmestre, som har udøvet deres håndværk og haft virksomhed i Storkøbenhavn, samt til enker efter sådanne.

Legatet skal normalvis ansøges i oktober og modtages i januar. Det er skattefrit. Ansøgningstidsunktet er normalvis den 20. oktober og legatet modtages i januar året efter.

Du finder ansøgningsskemaet her.

Fonden Alderstrøst

Fonden kan søges af alle ældre, værdige og trængende håndværkere, men der er fortrinsret for personer, som er eller har været medlem af Haandværkerforening i København.

Der er mulighed for at søge legat på 10.000 kr. Typisk uddeles der til personer, som alene oppebærer folkepension.

Læs mere og ansøg her.