5 gode råd

om samarbejdet med glarmesteren

  1. Beskriv opgaven

Beskriv hvad du vil have lavet – gerne på skrift. Når glarmesteren har et klart billede af dine ønsker, kan han rådgive dig bedst muligt og bidrage med ideer og løsningsforslag.

  1. Undersøg markedet

Indhent gerne tilbud fra flere glarmestre og bed om et overslag på prisen. Spørg ind til om overslaget dækker alle udgifter, fx arbejdsløn, materialer og kørsel. Husk at et overslag ikke er bindende. Det er først, når der afgivet et tilbud, at prisen er bindende.

  1. Få aftalen på skrift

Få et skriftligt tilbud, der beskriver opgaven og aftalens indhold. Det sikrer, at du og glarmesteren er enige om alle væsentlige punkter, inden arbejdet går i gang. Aftal også hvornår arbejdet skal påbegyndes og afsluttes.

  1. Skriv ændringer ind i aftalen undervejs

Ind i mellem opstår der nye ideer eller uforudsete forhindringer, som påvirker den oprindelige aftale. Forventningsafstem undervejs i processen og skriv eventuelle ændringer til aftalen ned.

  1. Vælg en glarmester, der er dækket af Glas med Garanti

Glarmesterlaugets glarmestre er dækket af garantien Glas med Garanti. Garantien dækker alt glarmesterarbejde op til 100.000 kr. i op til 5 år efter arbejdet er udført. Det er din sikkerhed for korrekt håndværksarbejde.

Glas med Garanti

Find din glarmester